tirsdag den 9. september 2014

Postkort fra Andalusien

Det første der slog mig, da jeg trådte ud af flyveren i Málaga lufthavn var varmen. Varmen og luftfugtighede. Selv om aftenen ligger varmen som en tung dyne over Málaga, og kontrasten til det danske gråvejr er enorm. Málaga er som én stor sauna, hvilket også lægger en naturlig dæmper på aktivitetsniveauet og tempoet i byen. Tropenat er nærmere reglen end undtagelsen, og skyer på himlen er så uset, at det bliver kommenteret, når fænomenet forekommer, hvilket åbenbart ikke har været ret ofte denne sommer. Nå men nok om vejret, selvom det ligesom i Danmark er et brugt samtaleemne hernede.

Til at starte med burde jeg nok fortælle de af jer, der ikke lige har styr på, hvad Søren jeg laver i Spanien, hvad det egentligt er, jeg har kastet mig ud i. Som de fleste af jer nok ved, var jeg på udveksling i Michigan, USA, for fire år siden, og lige siden dengang har jeg lavet en del frivilligt arbejde for YFU-Danmark, den organisation jeg rejste med, og det er egentligt derfor, jeg er i Spanien. Jeg skal hjælpe med at bygge YFU-Spanien op mere eller mindre fra bunden, og forhåbentligt kan noget af den viden om udveksling og YFU, jeg har taget med fra Danmark, hjælpe med at få skubbet gang i projektet hernede.

Vi har lige modtaget vores første to udvekslingsstudenter for et par dage siden. To skønne unge mennesker fra Tyskland, som skal være her i Spanien de næste ti måneder. Dog skal de, før de møder deres værtsfamilier, forberedes lidt på, hvad der venter dem i løbet af sådan et år samt have lidt undervisning i det helt grundlæggende spansk – det er jo altid en fordel at kunne fortælle, at man er sulten eller bede om saltet ved middagsbordet. Og sådan kom vi frem til, hvad jeg laver her i Málaga, vi holder nemlig introduktionsuge, eller hvad der på YFU-sprog hedder OAO, for studenterne. Vi har nu været igang i 4 dage. (i dag er det torsdag d. 4, updaten kommer til at være forsinket grundet manglende internetforbindelse).

Det er rigtig sjovt at se, hvordan de forskellige aktiviteter, jeg forberedte til OAO, før jeg tog afsted til Spanien, fungerer i virkeligheden. Hvordan studenterne analyserer de cases om udveksling, jeg skrev, -til  tider helt anderledes, end jeg selv tænkte dem og til tider uhyggeligt tæt på - Hvordan sproglegene, jeg fandt på, virker eller virker knap så godt, og hvordan programmet som helhed fungerer. Sådan overordnet har vi brugt mange af de samme aktiviteter, som vi normalt bruger på OAO for de studenter der kommer til Danmark, men da der er stor forskel på den spanke og den danske kultur, har jeg været nødt til at ændre store dele af programmet og omskrive de fleste materialerne. Desuden er der jo stor forskel på at have et program til 50-60 studenter og så have et program for blot 2, der dog alligevel gerne skal have en masse brugbart ud af ugen. Det har været rigtig sjovt at have fuldstændigt frie tøjler til at planlægge og gennemføre en hel uges aktiviteter.

Det lille gulkalkede hus, vi har lejet for ugen, er virkelig en andalusisk turistdrøm. Der er simpelthen sydeuropæisk landidyl for alle pengene. Med sine rustikke møbler, vaser med tørrede blomster, ternede duge, blomstermalerier, bordeaux-farvede vægge, og naturfarvede kakler ligner det til forveksling kulissen fra en gammel romantisk film.

Huset set fra bjerget ovenfor
Stuen
 (godt rodet efter en uges brug)
Huset ligger godt gemt væk i bjergene nord for Málaga, og for at komme herud, må man køre igennem en rigtig fin nationalpark ad en meget lille jordvej, af ca samme bredte som en dansk cykelsti. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad man ville gøre, hvis der kom en modkørende, for man kører bogstaveligtalt med en klippevæggen på den en side og en lodret afgrund på den anden. Constanza, som er leder af YFU-Spanien, og hende jeg kommer til at arbejde sammen om projektet med, er heldigvis en god chauffør, og det er indtil nu lykkedes os at komme helskindet igennem alle mange hårnålesvings, der er på vejen, selvom heller ikke hun har været helt kry ved situationen.
På bjergsiderne i hele området vokser der oliven-og mandeltræer samt kaktusser, som mere eller mindre de eneste vækster. Olivenen er blevet høstet for i år, men mandeltræerne bugner af mandler, som er lige til at plukke og knække med en sten, hvilket vi har dyrket en del de sidste par dage. Selvplukkede mandler på morgenmaden kan klart anbefales!
En af studenterne knækker mandler med en sten

Vi har en kæmpestor terrasse foran huset, og det er mere eller mindre der, jeg har brugt de sidste par dage. Vi har flyttet tavlen og undervisningen ud under et par parasollen, og når temperaturen kommer op over de 30 grader, hvilket den gør allerede midt på dagenformiddagen, flytter vi tavlen hen til poolen, og skiftes vi til at undervise fra kanten af poolen, så resten kan sidde nede i vandet, hvor temperaturen er mere behagelig. Temperaturene hernede ligger generelt imellem 30 og 40 grader i dagstimerne.
Teressen, vores foretrukne opholdssted. Bemærk
 iøvrigt papirene på muren- i løbet af ugen blev
alle væggene plastet til med spanske verber,
bøjningsformer, farver, frugter og andet godt. 

Vi inkluderer forresten følgende personer: Constanza, som er leder af YFU-Spanien, Leoni som er en tysk YFU-pige, som skal lave noget andet frivilligt arbejde hernede, men hjælper til under OAO, de to udvekslingsstudenter og mig selv. Vi hygger os rigtig meget, og alle er rigtig søde at være sammen med, men jeg kan også mærke, at jeg efterhånden er ved at være godt og grundig træt i hovedet især på grund af de mange sprog: Studenterne taler tysk til Leoni og jeg, (jeg havde ingen anelse om, at tysk lå så tæt op af dansk, at jeg umiddelbart kan forstå det, hvis bare jeg koncentrerer mig.) Constanza og Leoni taler spansk sammen og spansk eller engelsk til mig, og jeg svarer så på spansk eller engelsk lidt efter humør. Constanza  taler engelsk med studenterne. Så det er noget af et sprogkaos med 4 sprog på en gang!

Men selvom det til tider er lidt hårdt at skulle være koncentreret så lang tid af gangen, og sove så lidt som man gør, når det er så varmt, er det alligevel virkelig skønt at være her, og jeg nyder de andres selskab, solen og den virkelig fantastiske natur, der omgiver os. Lige nu sidder jeg på terrassen og ser solen gå ned bag bjergene i horisonten. Der er så fredfyldt herude. Det er fuldstændigt stille, og man kan ikke se andet end bjerge, oliventræer og en fjerntliggende gård her og der. Om aftenen bliver det fuldstændig mørkt, og når man tager dagens sidste dukkert i poolen, kan man ligge og se op på en fuldstændig uforstyrret stjernehimmel. Jeg kan ikke sige så meget andet, end at jeg vist kommer til at savne det her sted, men på den anden side glæder jeg mig også rigtig meget til at komme til Madrid og møde min spanske værtsfamilie.

Buenes tardes!
Jeg skulle forresten hilse fra vores lille ven
 på kanten af poolen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar