Det første der slog mig, da jeg trådte ud af flyveren i
Málaga lufthavn var varmen. Varmen og luftfugtighede. Selv om aftenen ligger
varmen som en tung dyne over Málaga, og kontrasten til det danske gråvejr er
enorm. Málaga er som én stor sauna, hvilket også lægger en naturlig dæmper på
aktivitetsniveauet og tempoet i byen. Tropenat er nærmere reglen end
undtagelsen, og skyer på himlen er så uset, at det bliver kommenteret, når
fænomenet forekommer, hvilket åbenbart ikke har været ret ofte denne sommer. Nå
men nok om vejret, selvom det ligesom i Danmark er et brugt samtaleemne
hernede.
Til at starte med burde jeg nok fortælle de af jer, der ikke
lige har styr på, hvad Søren jeg laver i Spanien, hvad det egentligt er, jeg
har kastet mig ud i. Som de fleste af jer nok ved, var jeg på udveksling i
Michigan, USA, for fire år siden, og lige siden dengang har jeg lavet en del
frivilligt arbejde for YFU-Danmark, den organisation jeg rejste med, og det er
egentligt derfor, jeg er i Spanien. Jeg skal hjælpe med at bygge YFU-Spanien op
mere eller mindre fra bunden, og forhåbentligt kan noget af den viden om
udveksling og YFU, jeg har taget med fra Danmark, hjælpe med at få skubbet gang
i projektet hernede.
Vi har lige modtaget vores første to udvekslingsstudenter
for et par dage siden. To skønne unge mennesker fra Tyskland, som skal være her
i Spanien de næste ti måneder. Dog skal de, før de møder deres værtsfamilier,
forberedes lidt på, hvad der venter dem i løbet af sådan et år samt have lidt
undervisning i det helt grundlæggende spansk – det er jo altid en fordel at
kunne fortælle, at man er sulten eller bede om saltet ved middagsbordet. Og
sådan kom vi frem til, hvad jeg laver her i Málaga, vi holder nemlig
introduktionsuge, eller hvad der på YFU-sprog hedder OAO, for studenterne. Vi
har nu været igang i 4 dage. (i dag er det torsdag d. 4, updaten kommer til at
være forsinket grundet manglende internetforbindelse).
Det er rigtig sjovt at se, hvordan de forskellige
aktiviteter, jeg forberedte til OAO, før jeg tog afsted til Spanien, fungerer i
virkeligheden. Hvordan studenterne analyserer de cases om udveksling, jeg
skrev, -til tider helt anderledes, end
jeg selv tænkte dem og til tider uhyggeligt tæt på - Hvordan sproglegene, jeg
fandt på, virker eller virker knap så godt, og hvordan programmet som helhed
fungerer. Sådan overordnet har vi brugt mange af de samme aktiviteter, som vi
normalt bruger på OAO for de studenter der kommer til Danmark, men da der er
stor forskel på den spanke og den danske kultur, har jeg været nødt til at
ændre store dele af programmet og omskrive de fleste materialerne. Desuden er
der jo stor forskel på at have et program til 50-60 studenter og så have et
program for blot 2, der dog alligevel gerne skal have en masse brugbart ud af
ugen. Det har været rigtig sjovt at have fuldstændigt frie tøjler til at
planlægge og gennemføre en hel uges aktiviteter.
Det lille gulkalkede hus, vi har lejet for ugen, er virkelig en andalusisk turistdrøm. Der er simpelthen sydeuropæisk landidyl for alle pengene. Med sine rustikke møbler, vaser med tørrede blomster, ternede duge, blomstermalerier, bordeaux-farvede vægge, og naturfarvede kakler ligner det til forveksling kulissen fra en gammel romantisk film.
Huset ligger godt gemt væk i bjergene nord for Málaga, og
for at komme herud, må man køre igennem en rigtig fin nationalpark ad en meget
lille jordvej, af ca samme bredte som en dansk cykelsti. Jeg kan simpelthen
ikke gennemskue, hvad man ville gøre, hvis der kom en modkørende, for man kører
bogstaveligtalt med en klippevæggen på den en side og en lodret afgrund på den anden.
Constanza, som er leder af YFU-Spanien, og hende jeg kommer til at arbejde
sammen om projektet med, er heldigvis en god chauffør, og det er indtil nu lykkedes
os at komme helskindet igennem alle mange hårnålesvings, der er på vejen,
selvom heller ikke hun har været helt kry ved situationen.
På bjergsiderne i hele området vokser der oliven-og
mandeltræer samt kaktusser, som mere eller mindre de eneste vækster. Olivenen
er blevet høstet for i år, men mandeltræerne bugner af mandler, som er lige til
at plukke og knække med en sten, hvilket vi har dyrket en del de sidste par
dage. Selvplukkede mandler på morgenmaden kan klart anbefales!
En af studenterne knækker mandler med en sten |
Vi har en kæmpestor terrasse foran huset, og det er mere
eller mindre der, jeg har brugt de sidste par dage. Vi har flyttet tavlen og
undervisningen ud under et par parasollen, og når temperaturen kommer op over
de 30 grader, hvilket den gør allerede midt på dagenformiddagen, flytter vi
tavlen hen til poolen, og skiftes vi til at undervise fra kanten af poolen, så
resten kan sidde nede i vandet, hvor temperaturen er mere behagelig. Temperaturene
hernede ligger generelt imellem 30 og 40 grader i dagstimerne.
Teressen, vores foretrukne opholdssted. Bemærk iøvrigt papirene på muren- i løbet af ugen blev alle væggene plastet til med spanske verber, bøjningsformer, farver, frugter og andet godt. |
Vi inkluderer forresten følgende personer: Constanza, som er leder af YFU-Spanien, Leoni som er en tysk YFU-pige, som skal lave noget andet frivilligt arbejde hernede, men hjælper til under OAO, de to udvekslingsstudenter og mig selv. Vi hygger os rigtig meget, og alle er rigtig søde at være sammen med, men jeg kan også mærke, at jeg efterhånden er ved at være godt og grundig træt i hovedet især på grund af de mange sprog: Studenterne taler tysk til Leoni og jeg, (jeg havde ingen anelse om, at tysk lå så tæt op af dansk, at jeg umiddelbart kan forstå det, hvis bare jeg koncentrerer mig.) Constanza og Leoni taler spansk sammen og spansk eller engelsk til mig, og jeg svarer så på spansk eller engelsk lidt efter humør. Constanza taler engelsk med studenterne. Så det er noget af et sprogkaos med 4 sprog på en gang!
Men selvom det til tider er lidt hårdt at skulle være
koncentreret så lang tid af gangen, og sove så lidt som man gør, når det er så
varmt, er det alligevel virkelig skønt at være her, og jeg nyder de andres
selskab, solen og den virkelig fantastiske natur, der omgiver os. Lige nu
sidder jeg på terrassen og ser solen gå ned bag bjergene i horisonten. Der er
så fredfyldt herude. Det er fuldstændigt stille, og man kan ikke se andet end
bjerge, oliventræer og en fjerntliggende gård her og der. Om aftenen bliver det
fuldstændig mørkt, og når man tager dagens sidste dukkert i poolen, kan man
ligge og se op på en fuldstændig uforstyrret stjernehimmel. Jeg kan ikke sige
så meget andet, end at jeg vist kommer til at savne det her sted, men på den
anden side glæder jeg mig også rigtig meget til at komme til Madrid og møde min
spanske værtsfamilie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar